Viser opslag med etiketten Medaljer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Medaljer. Vis alle opslag

torsdag den 30. april 2009

Første danske Supreme Qualified Master i Bryllupsfotografi



Her er så alle billederne fra mit SQM photo-dk billedpanel.
Supreme Qualified Master er den højeste kvalificering i DFF Dansk Fotografisk Forening man kan få. Jeg er den første og eneste danske fotograf der har en SQM eller som den hedder i udlandet en Fellow i Bryllupsfotografering. Det er da OK ;o)

Stor anderkendelse - højeste kvalifikation

Supreme Qualified Master >Photo-dk


Søndag d. 26. april var en stor dag for mig, idet jeg fik udmærkelsen SQM>photo-dk, der er den højeste faglige anderkendelse man kan opnå i det nye danske kvalificeringssystem, der bygger på Internationale standarder. Internationalt svarer den til det man i UK kalder Fellow

4 ledende internationale fotografer havde taget turen til København for at vurdere ansøgerne. Fra England kom Martin Grahame-Dunn, fra Scotland Trevor & Faye Yerbury og fra USA Juli-Ann Cialone.

Min SQM panel består af 20 Bryllupsbilleder.

Det var også en stor dag for mange af mine kollegaer, der opnåede kvalificeringer som M>photo-dk eller QM>photo-dk - og SQM>photo-dk'er.

For photo-dk var det også en stor dag - den første bedømmelse i systemt blev gennemført - og en trend er lagt. På det højeste SQM>photo-dk niveau var succes iøvrigt total, idel alle ansøgere blev godkendt. Et resultat Overdommer Martin Graham-Dunn aldrig tidligere har oplevet i de 42 lande han har været med som dommer......

Jeg er lidt stolt ;o)

- Jeg fik den ære at præsentere mit panel af bryllupsbilleder for dommerne to gange. Første gang gik fint, og jeg fik tommelfingeren opad af overdommeren. Jeg fik at vide, at billederne skulle ned igen, og senere på eftermiddagen skulle jeg så have mine kommentarer til billederne. Men da det gik op for mig, at billederne skulle vurderes igen og på det højeste niveau, begyndte det at rumstere lidt i maven. Konkret nåede dommerne ikke engang at komme helt ind på deres pladser, inden de havde set nok til at vurdere, at billedpanelet foran dem var langt over det niveau, jeg kunne søge. Derfor ønskede de at vurdere billederne på det højeste niveau ( photo-dk). Så det blev en lang og varm eftermiddag. Og jeg fik min Supreme Qualified Master photo-dk titel. Men selve titlen er intet at sammenligne med den brændende lidenskab for fotografiet, som vi alle på alle kurserne har vist hinanden og hver især fået øjnene endnu mere op for.

mandag den 26. januar 2009

En fotografisk god høst

Det er godt nok tidligt, men årets høst er faktisk i gang!
I hvert fald den fotografiske høst af medaljer.
Tilsted Com´s fotograf, Ole Mortensen, er netop vendt hjem fra den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo´s årsmøde i Vingstedcentret ved Vejle med ikke færre end én guld-, to sølv- og to bronzemedaljer samt diplom for et sjette billede.
Ole Mortensen havde sendt seks billeder ind til årsmødets konkurrence, der var delt i tre kategorier: Blue, Teens og Frit emne.
Den travle fotograf er i forvejen Colour Art Photo Master, der er en anerkendelse for at skabe og deltage i f.eks. videreuddannelse og ved at vinde medaljer i konkurrencer. Det har han nu gjort i de seneste fire års konkurrencer.
- Det er en livslang uddannelse at være fotograf, for man bliver aldrig færdig med at finde nye fotografiske måder at udtrykke sig på, siger Ole Mortensen, der er medejer af Tilsted Com.
Derfor bruger han en stor del af sin fritid til at dygtiggøre sig inden for bl.a. bryllups- og portrætfotografering i sit private firma Fotograf Ole Mortensen.

Kategori Blue: GULD

Kategori Frit Emne: Sølv

Kategori Blue: Sølv

Kategori Frit Emne: Bronze


Kategori Teens: Bronze
Kategori Teens: Diplom

onsdag den 5. november 2008

Bronze i DFF billedkonkurence

I den årlige billedkonkurence i Dansk Fotografisk Forening modtog jeg en Bronzemedalje for dette bryllupsbillede i kategorien bryllupsbilleder. Der var ialt sluppet ca. 270 billeder igennem nåleøjet til selve konkurrencen i de 7 kategorier. Tak til Ann og Martin som her på billeder nyder hinanden på en at årets varmeste bryllupslørdage.

mandag den 28. april 2008

3 x bronze award i International billedkonkurence

Orvieto Fotografia Professional Photography Award 2008.

Jeg har modtaget hele 3 x BRONZE award for ét bryllupsbillede og to portrætbilleder. Der er sendt 4 billeder ind i kategorien bryllup og 4 billeder i kategorien portræt.

Her er de 3 billeder.



Siden 2004 har Orvieto Fotografia afholdt en international konkurrence for professionelle fotografer.

Konkurrencen var delt op i 5 kategorier (bryllup, portræt, reklame, presse reportage,
og frit emne). Man skulle sende 4 billeder ind i den eller de kategorier man ønskede at deltage i.
Bedømmelsen fandt sted i 2 tempi, først udvalgte en italiensk jury 30 deltagere i hver
kategori, det vil sige i alt 600 billeder. Derefter har en international jury, ledet af Bert Behnke, USA, udvalgt de endelige vindere.

Alle "award" billederne kan ses på deres hjemmeside: http://www.orvietofotografia.org
og kig under "Photo award 2008"


tirsdag den 29. januar 2008

Fotografiske medaljer

Nok vandt de danske håndboldherrer guldmedaljer ved EM i Norge, men sølv- og bronzemedaljer er heller ikke at foragte, når man får flere af slagsen!

Og det var, hvad Tilsted Com’s fotograf, Ole Mortensen, gjorde ved den europæiske fotografsammenslutning Colour Art Photo’s årlige konkurrence.

Ole Mortensen havde sendt seks billeder ind til konkurrencen, og han høstede ikke færre end to sølv- og to bronzemedaljer samt diplom for et femte fotografi i det skrappe selskab. Konkurrencen var delt i tre kategorier: Frit emne, Gravid og Bryllup.

I tilgift er Ole Mortensen blevet udnævnt til Colour Art Photo Master. Det er en titel, som fotograferne kan erhverve sig ved at skabe eller deltage i aktiviteter af forskellige slags og ved at vinde guld-, sølv- eller bronzemedaljer i konkurrencer. Det har Tilsted Com’s fotograf bl.a. gjort i de foregående to års konkurrencer.

Ole Mortensen er medejer af Tilsted Com, og han elsker sit fag. Derfor nøjes han ikke med at fotografere i arbejdstiden. Han bruger også en stor del af fritiden til at dygtiggøre sig inden for bl.a. bryllups- og portrætfotografering i sit private firma Fotograf Ole Mortensen.


Sølvmedalje for dette billede i kategorien Bryllup. På billedet er det Lea og Brian fotograferet ved Struer.

Diplom for dette billede i kategorien bryllup af Helle og Shannon, fotograferet i Amaliehaven i København med Operaen i baggrunden.


Bronzemedalje i kategorien Frit Emne for disse to unge søskende lavet i en ny stil som jeg har arbejdet lidt med.

Bronzemedalje for dette skønne billede af Lea i kategorien Frit Emne


Sølvmedalje for dette billede i kategorien gravid


Se alle vinderbillederne i Colour Art Photo konkurencen 2008

søndag den 27. januar 2008

Medaljer i lange baner...



Der er næsten ikke plads til flere medaljer på billedet her fra medaljeoverrækkelserne ved afgørelsen at den årlige Colour Art Photo konkurence 2008. Åramødet fandt sted på Vingsted Centret ved Vejle.
Jeg fik 2 sølvmedaljer, 2 bronzemedaljer og 1 diplom. Det er anderkendelse på 5 ud af 6 billeder. Der er da vist godt nok...
Det er 3. år i træk med flotte placeringer.




Foto: Jens Nielsen